Om Frivilligdage

Frivilligdage begyndte med tanken om Matchday, en begivenhed, der skal knytte de unge og den frivillige verden tættere sammen.

Men hurtigt begyndte at idéen at forme sig til noget mere og større. En idé om at vise, at vi i Ringkøbing-Skjern står skulder ved skulder, når det handler om det frivillige arbejde og om at vise, hvad der kan lade sig gøre, når alle trækker samme ved.

Samtidig var der forskellige planer om andre større arrangementer i løbet af 2016. FrivilligBørsen, der i 2015 var arrangeret af Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern, skulle gentages i år, og Ringkøbing-Skjern Kommune ville gerne være vært for en fest for de frivillige.

I stedet for at placere alle disse begivenheder på forskellige dage i løbet af efteråret 2016, gik vi i gang med at samle det hele. Et hele, der altså blev Frivilligdage.

Arrangementet har siden fået både en konference og en foreningsmesse knyttet til, og mens nogle af de enkelte elementer i sig selv er nytænkende, så er en begivenhed for og med de frivillige i denne her konstellation en unik måde at gøre det på.

Der ligger meget arbejde bag, men vi har den rette opbakning fra både samarbejdspartnere, fonde, sponsorer, frivilligvenner, fra foreningslivet og generelt i Ringkøbing-Skjern – og derfor kan det lade sig gøre.